Årets første gennemsyn af staderne

Foråret har som bekendt været lidt længe om at komme i gang, så derfor har det indtil nu kun været muligt med korte kik til bierne. Jeg gav staderne hver en pakke Apifonda (foderdej) i slutningen af marts, så de ikke skulle sulte, men først nu er det blevet varmt nok til at jeg tør lave et rigtigt gennemsyn.

Jeg var ikke så lidt spændt. Godt nok har jeg set liv ved staderne, men mine biavler-venner har rapporteret om ret store vintertab, og på landsplan er 22% af alle bifamilier gået til grunde. Heldigvis har mine to familier klaret vinteren fint. Der var både yngel, pollen og honning, og dronningen havde det fint i begge familier.

Jeg havde indvintret den gamle familie på to magasiner, mens den nye var indvintret på et. Indtil videre ser de ud til at have klaret vinteren lige godt. Jeg skal snart udvide med et ekstra magasin på de nye familie, men ellers er der ingen forskel.

Så, alt i alt er foråret startet sent, men udemærket. Jeg er spændt på hvad det betyder for honninghøsten, men det må tiden vise.

Honningen i hus og mit første bi-år afsluttet

Sidste weekend i august fik jeg sommerhonningen i hus. Familie og naboerne var mødt op, for at være med til slyngningen. Det er hyggeligt sådan at dele glæden ved biavl med andre, og vi havde nogle hyggelige timer, mens det flydende guld kom i hus. Det blev til ca. 23 kg. Honningen er ikke helt så tyk som forårshonningen, men er mørkere i farven, og smager af mere. Der er bl.a. et tydeligt strejf af mynte i smagen. Lindetræer skulle kunne give dette, men jeg tror også det kan skyldes, at vi har en del forskellige mynteplanter i haven. Godt smager det i hvert fald. De 23 kg var lidt mindre end jeg havde anslået, men jeg er stadig meget tilfreds.

Jeg har fortsat fodringen af begge familier, og har indtil videre givet den store familie 12 kg sukker (som 60% opløsning), og den lille 8 kg. Jeg regner med, at de mindst skal have samme mængde igen, inden jeg er færdig. Jeg bruger fodermagasiner som denne. De er nemme at bruge, da der ikke bliver åbnet ned til bierne, når der skal fyldes foder på.

Sidste weekend gik jeg i gang med myresyrebehandligen mod varroa, så fodermagasinerne er taget af midlertidigt. Jeg bruger Krämerplader til myresyrebehandlingen. Det er en plade af sugende matriale (samme type, som man laver opslagstavler af), gennemvædet med myresyre, og forseglet i plastic. Det er nogenlunde til at gå til, men det er noget krast noget, så handsker og briller er påkrævet. Inden de lægges i stadet, skæres en rende på 1 * 20 cm på hver side. Medbring en lineal eller lignende til at skære langs, så kniven ikke smutter. Jeg fik lavet et af hullerne lidt for stort, men jeg håber det går alligevel. Pladerne ligger ovenpå tavlerne (med nogle lister imellem), og skal ligge der en uge.

I dag fjernede jeg Krämerpladerne igen, og satte fodermagasinerne på, så jeg kan give bierne den sidste portion foder. Det markerer også afslutningen på mit første år som biavler. Jeg har nu prøvet indvintring, oxalsyrebehandling, fodring og opstart i det tidlige forår, høst af forårshonning, brug af dronetavle til varroa-bekæmpelse, etablering af aflæggerfamilie, høst af sommerhonning, og til slut myresyrebehandling. Herfra bliver det gentagelser af noget jeg har prøvet før. Og dog, jeg har endnu til gode at fange min første sværm, at udskifte dronninger, og sikkert syv-otte andre ting, som jeg slet ikke har tænkt over.

Jeg er godt tilfreds efter mit første år, og jeg trives med at være biavler. Det er hyggeligt at følge, hvordan familierne udvikler sig, og besøgene i bigården er noget jeg altid ser frem til. Der er på en eller anden måde noget afstressende ved metodisk at gennemgå stadet, tavle for tavle, og sikre sig at alt er ok. Det glæder mig hver gang jeg ser dronningen, og skulle hun have gemt sig, er jeg altid en smule bekymret når jeg går derfra. Det bedste er, når familierne ikke er så store, og bierne har god plads. Så kan jeg tilse dem uden at bruge handsker. Senere på sæsonen, hvor stadet er fuldt, og hvor der er godt træk, er det mere hårdt arbejde. Et magasin fyldt med honning og bier er tungt, og arbejdsstillingerne er ikke altid gode, men jeg nyder det alligevel.

Bisommeren går på hæld

Det går godt i den lille bigård. Sommeren har været ganske god ved mine bier, og jeg skønner at de på nuværende tidspunkt har samlet omkring 25 kg honning til mig, forårshonningen ikke medregnet. Jeg regner med at slynge næste weekend, og glæder mig til at se hvad det endelige resultat bliver.

I starten af juli, var der så mange bier i stadet, at jeg kunne lave en aflæggerfamilie. Jeg tog 3 tavler med forseglet yngel, samt et par pollen- og honningtavler, og satte det i et ny stade. Der fulgte også en del bier med, som sad på tavlerne. De af bierne, som var flyveklare, fløj hjem til det gamle stade, mens de andre blev i det nye. En uge efter etableringen fjernede jeg de dronningeceller, som bierne havde lavet, og tilsatte en dronning fra Bakkegårdens biavlscenter. Alt er gået fint, og det nye stade har også fået et par ekstra tavler med forseglet yngel fra moderstadet. Der er en god bistyrke, og jeg er sikker på, at familien nok skal blive klar til vinteren.

Da jeg vil slynge næste weekend, sætter jeg en bitømmerplade i stade 1 i dag. En bitømmerplade er en slags envejsventil, så bierne godt kan forlade honningmagasinerne, men ikke komme ind igen. Et par dage efter, når honningmagasinerne er tomme, skal der fodres med sukkeropløsning. De skulle kunne sluge en del, så jeg regner mindst med at skulle bruge 30-35 kg til de to familier. De får den første fodring her om nogle dage, og når de har taget godt fra, skal jeg til at varroabehandle med krämerplader, men mere om det senere.

Honningen slynges

Så kom dagen, som enhver ny biavler glæder sig til - slyngningen af den allerførste honning. Bierne havde fyldt det første honningmagasin, og forseglet tavlerne, så det var tid til at finde slynge frem. Først skulle bierne "sies" fra. Det gjorde jeg ved hjælp af en bitømmerplade. Der er tale om en plade med en envejs-ventil, hvor bierne godt kan pasere den ene vej, men ikke den anden. Hvis den sættes under det magasin som skal tømmes, vil bierne være vandret ud efter nogle døgn. Mine bier havde heldigvis læst på lektien, så der var kun 3-4 bier per tavle, og de kunne nemt fejes væk. Jeg slæbte, med lidt hjælp, det honningtunge magasin indenfor i går, så det var klar til slyngning. Honningfratagningen var forløbet fredeligt, men jeg fik dog, sikkert retfærdigt nok, et enkelt stik, da jeg ryddede op nede ved stadet.

Jeg har været så heldig, at jeg kunne låne både honningslynge, skrællebakke og andre remedier af Peter, en af vores venner, som pt ikke selv har bier. Som en ekstra bonus fulgte han med som "slyngementor" i dag.

Først skulle forseglingen på tavlerne fjernes (skrælles), så honningen kan komme ud. Det er helt fantastisk at skrælle sig vej ind til "guldet", det er virkelig et smukt syn. Jeg havde troet, at det ville være svært, men det gik nemt, da jeg lige fik taget på det. Derefter skulle de i slyngen, og når den var fyldt op (4 tavler), kan der slynges. Først slynges noget af honningen ud af den ene tavleside ved lav hastighed. Hvis man slynger for kraftigt, vil honningen på den anden tavleside presse sig gennem tavlen, og ødelægge den.

Derefter vendes tavlerne, der slynges ved høj hastighed, vendes igen, og slynges ved høj hastighed igen. Som ved alle centrifuger, kan de vandre en del, hvis man belaster dem ujævnt, så det er en god idé at sørge for, at de tavler der står overfor hinanden er nogenlunde lige tunge.

Når det første sæt tavler er slynget, kommer det allerbedste - den nye honning tappes. Her brugte vi et almindeligt dørslag til at fjerne urenheder. Det er vigtigt at sien ikke er for fin, da den så vil stoppe til alt for let.

  

 Vi fik i alt tappet ca. 19 kg god forstadshonning. Den første aftapning blev, ufiltreret, nydt på et læs friskbagte boller. Så bliver det ikke meget bedre. Resten af honningen sksl stå et par dage, indtil urenhederne (voksrester etc) kan skummes fra overfladen. Derefter skal en del af honningen tappes på glas som flydende honning, mens resten skal røres, så det krystalliserer til en mere fast, klassisk

Bierne udvider

Foråret er ved at være godt i gang, og bifamilien vokser støt. Vi var på ferie de sidste 12 dage af april, så jeg lurede på et godt tidspunkt at sætte et ekstra magasin på. Det ville jo være ærgeligt, hvis der kom så godt vejr mens vi var væk, at bierne løb tør for plads, og gav sig til at sværme. Udfordringen var at finde en dag med nogenlunde vejr til udvidelsen. Der skal helst være 15 grader varmt, før man ser til bierne.

Ellers kan de finde på at indnøgle dronningen for at beskytte hende, dvs pakke sig tæt om hende. Det dør dronningerne desværre ofte af, så det er en lidt dum strategi, og noget jeg godt vil undgå. Heldigvis var der, to dage før afrejsen, hæderligt vejr, så jeg fik sat et ekstra magasin på. For at bierne ikke skal miste varme til det nye (og bitomme) magasin, lagde jeg nogle avissider mellem de to magasiner. Idéen er, at bierne gnaver sig igennem aviserne, når de er klar til at udvide ind i det nye magasin. Det virkede fint, der var ikke megen avis tilbage, da vi kom retur fra ferien.

Her i begyndelsen af maj er temperaturen heldigvis krøbet opad, og med de mange blomster som efterhånden er sprunget ud, er der rigeligt med pollen og nektar til bierne. Det har også været muligt at se til dem, uden at være nervøs for indnøgling. Der er masser af yngel i det nederste magasin, dronningen har det fint (har set hende), og bierne er godt i gang med at fylde honning i magasin 2. Desværre ser det ud til at at antallet af varroamider i familien er i den høje ende. Jeg talte et nedfald på 50 mider på en uge. Jeg betaler nok prisen for ikke at have myresyrebehandlet i efteråret, men jeg var bange for at familien var for lille til at klare det den gang. Der er dog ikke så meget at gøre nu, udover at sætte min lid til dronetavlen, en tre-delt tavle, hvor bierne gerne skulle placere droneynglen. Varroamiderne går i meget høj grad efter droneyngel, så derfor kan man fjerne mange af dem, ved en gang om ugen at fjerne de droneceller, som bierne har lavet. Simpelt og effektivt. Men, husk endelig at dronetavlen skal placeres i yngellejet, og ikke i et nyt magasin med kunsttavler, som jeg gjorde. Den er nu flyttet, og forhåbentlig kan jeg fjerne en del mider på den måde. Og så ellers vente til august efter at jeg har taget den sidste honning, og give dem et ordenligt skud myresyre.

Forårsfornemmelser og forberedende arbejde

Som biavler er der forud for hver sæson nogle forberedelser som skal gøres. En af dem er at tråde rammer. Det omtales normalt som en vintersyssel, men pludselig var vinteren væk, uden at jeg havde trådet en eneste ramme. Sidste weekend løb jeg tør for undskyldninger, og gik i gang. Mit begyndersæt kom med både rammer, ståltråd og en æske søm, så det var bare at gå i gang. Det er ikke fordi det er specielt svært - ståltråden trækkes gennem hullerne i rammen, og fastgøres i begge ender til nogle små blå søm. Da jeg havde trådet ti rammer, og overvejet hvad biavlere med 30+ stader gør (der går 10 rammer/magasin, eller max. 40 til et stade), søgte jeg hos Bihuset, og ganske rigtigt, for en beskeden merpris kan rammer købes med tråd. Når jeg skal udvide bigården, bliver det helt sikkert med trådede rammer.

På billedet ses en trådet ramme, samt en stak vokstavler. Når rammerne er trådet, skal vokstavlerne nemlig smeltes i. Det gøres ved at varme tråden op, og presse vokstavlen på plads, så den varme tråd indlejres i voksen. Der er flere måder at varme tråden op, men den mest anvendte er nok ved elselskabets hjælp. Man kan enten købe et lodningsapparat til en mindre formue eller selv lave et. Det eneste det kræver er en transformator, der kan levere en passende spænding og strømstyrke, samt lidt ledning. Min er en gammel trafo fra et sæt halogenlamper, som giver 11 volt og max 8,5 Ampere. Det er alt rigeligt. På indgangssiden af trafoen monteres ledning til 220V + et almindeligt stik til lysnettet. På udgangssiden monteres en stump ledning (med to ledere). Jeg har bare afisoleret enderne, men man kan også montere bananstik eller lignende.

Når der skal loddes, presser man en vokstavle på plads oven på trådene. Bøj hjørnerne hvis de er i vejen. Derefter er det bare at sætte strøm til tråden, og vente et par sekunder, inden strømme fjernes igen. Så skulle tråden gerne blive varm, og tavlen smelte på plads, som her.

På falderebet skal I ikke snydes for en situationsrapport fra dem det hele handler om. Bierne nød det gode forårsvejr, og der var trængsel på  flyvebrættet. Crocus, Vintergækker og Erantis er gode pollenkilder her i det tidlige forår, og som I kan se er flere af bierne store "pollenbukser". Den megen trængsel skyldes også at jeg har haft indskrænket flyvespalten, så bierne, mens familien var lille, bedre kunne forsvare sig mod fremmede bier, hvepse osv. Da jeg kunne se, at nogle af bierne havde tabt deres pollenhøst, sikkert grundet trængslen, valgte jeg at åbne flyvespalten helt. Så nu må vi håbe at de kan forsvare sig.

Forårsfodring

Bierne har klaret vinteren fint, men for at være på den sikre side, valgte jeg at give dem lidt foder. I perioder hvor det stadig kan give frost, er det bedst at anvende foderdej, derfor gav jeg dem en af de pakker Apifonda jeg købte sidste efterår. Apifonda kommer i 2,5 kg pakker, hvor foderdejen er i en lukket plastpose.

Der skal snittes nogle huller i foderpakken, og derefter lægges den oven på rammerne. Som I kan se skulle der lige lidt røg til at bierne flyttede sig.

Derefter kunne jeg nemt placere foderpakken på rammerne, og lukke stadet igen.