God foderstand hos bierne

Vejret var godt, så jeg kunne ikke dy mig for at tage et hurtigt kig til bierne. De har gjort kål på en hel spand ApiInvert (14 kg), så jeg var nysgerrig efter at se hvor meget de havde fået lagt på lager. Det så rigtig fint ud. Der var 4 tavler fulde med "honning" (eller rettere ApiInvert), så nu har de lidt at tære på når der ikke er mere at hente fra omegnens blomster. Der er god vægt i sådan en tavle fyldt med sukkervand/honning, så jeg forstår godt når folk siger, at et helt magasin med honningfyldte tavler kan være tungt at tumle med.

Der var også 4 tavler med yngel, både åben og forseglet. Bierne har hele tiden lagret honning i toppen af yngeltavlerne, og nu bugner de af oplagret føde.Dronningen havde det også fint, jeg så hende på den sidste tavle, som jeg undersøgte.

Jeg ser jævnligt de unge bier tage en orienteringsflyvning, hvor de flyver tæt på stadet, hele tiden vendt imod det. Det skulle være den måde de får landkending på, så de kan finde hjem igen, når de senere skal ud at fouragere.

Og ja, selv om der stadig ikke er billeder af det, så var det også denne gang uden handsker :-)

Biavl, nu uden handsker

Siden jeg fik bierne, har jeg iført mig heldragt og store gummihandsker med lange manchetter, hver gang jeg skulle se til dem. Da mine bier tilsyneladende er meget tålmodige, og ikke har den store lyst til at stikke, er jeg gradvis blevet en smule modigere. Fodring, som jeg siden starten af august har gjort 2-3 gange ugentligt, sker uden bidragt, og jeg kan sagtens stå ved siden af stadet i shorts, selv om bierne er godt i gang, så længe jeg ikke står lige i flyveretningen. Men, når stadet skal åbnes, har det været med heldragt, gummistøvler og handsker. Indtil i dag. Jeg har godt ville nå dertil, at jeg kunne håndtere bierne uden handsker, og da min ven Per (ham der gav mig bierne) sagde, at det jo også var en måde at få overstået det første bistik på, gav jeg det en chance.

Det blev ikke til noget bistik, men derimod en rigtig god oplevelse. Jeg tror aldrig, at jeg har håndteret rammerne så forsigtigt, som i dag. Bierne flyttede sig stille og roligt, når jeg tog fat i en ramme, og løftede den op. Og så er en ramme fuld af bier faktisk varm, noget man ikke kan mærke med handsker på. Jeg havde meget bedre føling med rammer og bier uden handsker, så jeg forstår godt de avlere, som siger, at det faktisk kan give færre bistik at droppe handskerne. Jeg har desværre ingen billeder, da den faste fotograf (Fruen) var travlt optaget ved komposten.

Jeg lægger ikke handskerne helt på hylden, jeg kan sagtens forestille mig situationer hvor det er rart at være helt dækket (fx hvis der skal fjernes dronningeceller eller tages honning fra). Men, til de almindelige inspektioner vil jeg prøve uden handsker igen næste gang.

Og hvordan har så bierne det? Jo tak, fint. Der er to tavler godt fyldt med honning og sukkervand, og 4 med yngel i forskellige stadier. Der var mindre forseglet yngel end sidst, men også langt flere bier i stadet. Jeg så larver i alle aldre/stadier, og tror faktisk også jeg så nogle æg. Dronningen hilste jeg også på, hun havde det fint. Jeg sluttede af med at give bierne ca 3 liter ApiInvert, og så er det ellers planen, at de, udover fodringer, først skal forstyrres igen til november, hvor der skal oxalsyrebehandles mod Varroa. Jeg har droppet myresyrebehandlingen her i august, efter råd fra flere sider. Problemet er, at det kan gå ud over dronningen, og da jeg kun har den ene familie, ville en ny død dronning være en mindre katastrofe. Når jeg skal myresyrebehandle næste år, bliver det med krämerplader. Nassenheiderfordamperen, som fulgte med begyndersættet, er simpelthen for besværlig at arbejde med.

Midlertidigt Sure Bier

Det var blevet tid til det ugentlige kig til bierne, og i dag var jeg rigtig glad for min heldragt. Efter at jeg har sat et fodermagasin ovenpå stadet (magasinet) med ynglen, er det ikke længere muligt at have en dæksplade over tavlerne. Dækspladen er en plexiglas sag, med ventilationsrevner, som bierne ikke kan passere. Den sikrer, at bierne ikke bygger videre op i stadets låg (vildbyg), og giver biavleren god tid til at blæse røg ned i stadet, uden at bierne kan flyve op. Uden pladen skulle det foregå lidt hurtigere, noget bierne ikke virkede tilfredse med. Det kan også være fordi der var uindbudte gæster i stadet, jeg så to vagtbier slæbe afsted med en hveps, som undervejs blev stukket flere gange.

I stadet så tingene ud til at gå fint. Yngeltavlerne var næsten helt dækket med forseglede yngelceller, og jeg var så heldig at se en ny bi på vej ud af en af cellerne. Jeg fik hilst på Dronningen igen,  så kun få larver, og jeg kan stadig ikke se æg (stærkere kontaktlinser?). Dog skal jeg tilføje, at jeg ikke fik checket den sidste yngeltavle. Den har tidligere kun været sparsomt udbygget, men jeg kunne se fra oven, at der var godt gang i den. Jeg valgte dog at lade den sidste tavle sidde, da bierne på det tidspunkt var blevet endog meget sure på mig. Jeg må have klemt en bi med stadekniven tidligere i forløbet, for pludselig var der en mindre sværm af bier omkring den. Jeg konkluderede, at jeg havde set nok, lukkede stadet, priste min heldragt, og fortrak.

Det er i øvrigt sjovt at se, hvor hurtigt bierne falder til ro, efter at have været oppe på mærkerne. Ti minutter efter inspektionen, kunne jeg uden problemer stå ved siden af stadet i shorts og t-shirt, uden at bierne gad interessere sig for mig.

Bierne tager godt fra af foderet

Bierne har nu to gange, med nogle dages mellemrum fået en smule ApiInvert foder. Første gang jeg fodrede var der så meget aktivitet ved stadet, at jeg frygtede røveri (at bier fra andre stader kommer for at snuppe foderet). Derfor valgte jeg at lukke indflyvningsspalten, og kun lade en åbning på 2 cm være tilbage. På den måde kan selv en svagere bifamilie forsvare sig mod indtrængende bier. Jeg fandt også ud af, at det er en god idé at fodre sidst på dagen, når bierne er gået til ro. Det giver lidt mindre "tumult".

Bierne besøger stadig ivrigt havens blomster, her en tidsel, som fruen lod stå, for at se hvad den blev til. Det er bierne glade for. De besøger også hindbærbuskene flittigt, så jeg er spændt på at se, om det kan aflæses i dette års høst.

Biernes første foder og ingen honning til mig

Jeg var forbi Bihuset i går for at hente myre- og oxalsyre til varroabehandling, samt for at købe noget foder til bierne. Jeg havde egentlig bestemt mig til at give dem foderdej (Apifonda), så jeg stadig kunne høste honning i år, men Heino hos Bihuset rådede mig til i stedet at give dem sukkervand af inverteret sukker (ApiInvert). Det skulle være guf for små bifamilier i voksealderen, og bedre end foderdej. Jeg var stadig i tvivl, så jeg købte begge dele. Hjemme igen valgte jeg dog at lade bierne beholde den smule honning, som de havde samlet, og fodre med ApiInvert. Til dette formål havde jeg indkøbt et fodermagasin, som sættes ovenpå det magasin bifamilien bor i. Det er den hvide klods, der ses på billedet nedenfor.

 Heino rådede til, at jeg kun gav en lille smule foder ad gangen. Det skulle få dronningen til at tro, at der stadig var godt træk (mulighed for at finde nektar og pollen), og stimulere hende til at lave mere yngel. Jeg håber at det virker, og at jeg har en stor bifamilie, når de senere på året skal indvintres. Her dagen efter, kan jeg konstatere at bierne tager godt fra af foderet, og nok skal have en slat mere i dag. Desværre har myrerne også fundet foderet, og jeg ved ikke rigtig hvordan jeg holder dem ude. 

Mht varroabehandling rådede Heino mig til at myresyrebehandle, selv om familien er lille. Det stemmer fint overens med hvad andre biavlere + bøgerne fortæller - at der er lige så mange meninger om biavl, som der er biavlere. Så i sidste ende er valget op til en selv. For at være på den sikre side, vælger jeg derfor at myresyrebehandle medio august.