lørdag den 30. juli 2011

Ynglen vokser

I går inspicerede jeg stadet, for at se efter æg og yngel. Æggene er mit øje nok ikke "indstillet" til at kunne se endnu, men jeg så masser af åben yngel, og forseglede yngelceller, så dronningen gør sit arbejde. Mere håndgribeligt, så fylder ynglen nu 4, mod tidligere 3 tavler.

Indenfor de nærmeste dage skal jeg til at fodre bierne. Der er godt nok stadig masser af blomster i haven, og bierne besøger dem flittigt, men hvis jeg vil sikre optimale betingelser for familien, og stimulere dronningen til at lægge flere æg, skal der fodres nu. Hvis jeg fodrer med sukkervand, kan jeg ikke senere i august tage honning fra (da de lagrer sukkervandet sammen med honningen). Derfor er der nok ingen vej udenom et besøg hos Heino i Bihuset, hvor jeg kan få noget foderdej. Foderdej er et fast sukkerfoder, som bierne ikke kan lagre sammen med honningen, og derfor kan jeg fodre med det, uden at ødelægge mulighederne for en eventuel honninghøst.

Når jeg er hos Heino, skal jeg også have købt myresyre og oxalsyre til varroabehandling. Varroa er en mide, som lever på honningbier. Den er kommet til fra Asien, hvor den lokale honningbi Apis cerana godt kan sameksistere med varroamiden. Den europæiske honningbi, Apis mellifera, har ikke samme tolerance overfor varroa, og man risikerer at bifamilien går til grunde, hvis der ikke behandles.

Danmarks biavlerforening har lavet en udemærket folder om Varroabehandling, som kan downloades her. I korte træk går behandlingen ud på, at man lader myresyre fordampe inde i stadet i juli-august, og i oktober-november (nogen siger november-december), drypper oxalsyre ned i tavlegaderne. Det kan lyde drastisk med et sådant syrebad, men der er tale om organiske syrer, som naturligt findes i honningen, og som ikke skader bierne. I udlandet anvendes der visse steder pesticider mod varroamiderne, men det giver resistens, og i øvrigt giftrester i honning og vokstavler. Udover syrebehandling, anbefales det også at anvende en speciel dronetavle, hvor man i maj og juni løbende fjerner droneyngel. Da jeg først fik bierne i juli, har jeg ingen erfaringer med dette, så læs selv mere i folderen.

4 kommentarer:

  1. Vedr. Varroabehandling, så er der også lige den finte, at pesticiderne ikke kommer ind over tærsklen til denne økologiske matrikel :-)

    SvarSlet
  2. Hej Henrik.
    Det lyder som om din familie er godt på vej. Jeg har en lille familie som ikke rigtig vil vokse, For godt en uges tid siden tog jeg en honningtavle fra en andre familier og satte over til dem. Jeg tror den våde juli har sat dem tilbage. Jeg skulle nok have fodret noget før og måske sat en pollentavle over til dem. Jeg synes der meget at lære som ny biavler:-).

    Med hensyn til brug af pestisider, så bruges de desværre også i Danmark. Der er nogle der har brugt de plader man bruger i svinestalde til at bekæmpe utøj. De virker vist ikke så godt mere pga resistens, så det stopper forhåbentligt af sig selv.

    Jeg har hørt om nogle der bruger tørrede rababerblade i røgpusteren pga af oxalsyreindholdet i bladene. Det skulle begrænse antallet af mider. Jeg ved ikke om det holder vand, men jeg har overvejet at prøve det.

    Med venlig hilsen

    Orla

    SvarSlet
  3. Hej Orla. Ja, det er ærgeligt, at nogle avlere bruger pesticider, men jeg glæder mig i det mindste over, at den officielle holdning fra Danmarks Biavlerforening er at undgå pesticider.

    Jeg ved ikke hvor meget jeg tror på at bruge rabarberblade i røgpusteren. Det kan nok ikke skade, men jeg tror ikke et kan stå alene.

    SvarSlet
  4. Hej Henrik.

    Jeg tror heller ikke rababerblade kan stå alene.
    Jeg vil også bruge myresyre og oxalsyre.
    Jeg ved godt at det er organiske syrer og ikke skader bierne, men jeg synes, at det er fornuftigt at afprøve andre metoder.

    Ham der står for skolebigården i Randers biavlerforening er en meget eksperimenterende fyr og han bruger ikke oxalsyre. Jeg har ikke helt forstået systemet, men det er noget med flytte yngeltavler og myresyrebehandle dem. På den måde får han renset både yngel og det gamle stade da miderne forsvinder med ynglen.

    Han undgår oxalsyre og har ikke flere mider end andre. Jeg tror ikke det er et system for en nybegynder som mig, men det lyder spændende når jeg får lidt mere erfaring.

    Med venlig hilsen

    Orla

    SvarSlet