Honningen i hus og mit første bi-år afsluttet

Sidste weekend i august fik jeg sommerhonningen i hus. Familie og naboerne var mødt op, for at være med til slyngningen. Det er hyggeligt sådan at dele glæden ved biavl med andre, og vi havde nogle hyggelige timer, mens det flydende guld kom i hus. Det blev til ca. 23 kg. Honningen er ikke helt så tyk som forårshonningen, men er mørkere i farven, og smager af mere. Der er bl.a. et tydeligt strejf af mynte i smagen. Lindetræer skulle kunne give dette, men jeg tror også det kan skyldes, at vi har en del forskellige mynteplanter i haven. Godt smager det i hvert fald. De 23 kg var lidt mindre end jeg havde anslået, men jeg er stadig meget tilfreds.

Jeg har fortsat fodringen af begge familier, og har indtil videre givet den store familie 12 kg sukker (som 60% opløsning), og den lille 8 kg. Jeg regner med, at de mindst skal have samme mængde igen, inden jeg er færdig. Jeg bruger fodermagasiner som denne. De er nemme at bruge, da der ikke bliver åbnet ned til bierne, når der skal fyldes foder på.

Sidste weekend gik jeg i gang med myresyrebehandligen mod varroa, så fodermagasinerne er taget af midlertidigt. Jeg bruger Krämerplader til myresyrebehandlingen. Det er en plade af sugende matriale (samme type, som man laver opslagstavler af), gennemvædet med myresyre, og forseglet i plastic. Det er nogenlunde til at gå til, men det er noget krast noget, så handsker og briller er påkrævet. Inden de lægges i stadet, skæres en rende på 1 * 20 cm på hver side. Medbring en lineal eller lignende til at skære langs, så kniven ikke smutter. Jeg fik lavet et af hullerne lidt for stort, men jeg håber det går alligevel. Pladerne ligger ovenpå tavlerne (med nogle lister imellem), og skal ligge der en uge.

I dag fjernede jeg Krämerpladerne igen, og satte fodermagasinerne på, så jeg kan give bierne den sidste portion foder. Det markerer også afslutningen på mit første år som biavler. Jeg har nu prøvet indvintring, oxalsyrebehandling, fodring og opstart i det tidlige forår, høst af forårshonning, brug af dronetavle til varroa-bekæmpelse, etablering af aflæggerfamilie, høst af sommerhonning, og til slut myresyrebehandling. Herfra bliver det gentagelser af noget jeg har prøvet før. Og dog, jeg har endnu til gode at fange min første sværm, at udskifte dronninger, og sikkert syv-otte andre ting, som jeg slet ikke har tænkt over.

Jeg er godt tilfreds efter mit første år, og jeg trives med at være biavler. Det er hyggeligt at følge, hvordan familierne udvikler sig, og besøgene i bigården er noget jeg altid ser frem til. Der er på en eller anden måde noget afstressende ved metodisk at gennemgå stadet, tavle for tavle, og sikre sig at alt er ok. Det glæder mig hver gang jeg ser dronningen, og skulle hun have gemt sig, er jeg altid en smule bekymret når jeg går derfra. Det bedste er, når familierne ikke er så store, og bierne har god plads. Så kan jeg tilse dem uden at bruge handsker. Senere på sæsonen, hvor stadet er fuldt, og hvor der er godt træk, er det mere hårdt arbejde. Et magasin fyldt med honning og bier er tungt, og arbejdsstillingerne er ikke altid gode, men jeg nyder det alligevel.