Så er bierne gået til ro for vinteren

For et par dage siden, hvor det undtagelsesvis hverken stormede eller regnede, fik jeg oxalsyrebehandlet bierne. Temperaturen skal være over 0, og jeg kunne opdrive 2-3 grader, så det var ok.

Oxalsyrebehandling går i korthed ud på, at man drypper en opløsning af sukker og oxalsyre ned i tavlegaderne (mellemrummene mellem tavlerne). Der skal doseres 3 ml per tavlegade, så det foregår med en stor sprøjte, med milliliter-inddeling. Biavlerforeningen har en glimrende video, der viser hvordan det foregår :

Det er ret nemt, faktisk var det mest bøvlede at få vejet oxalsyre af, og lavet opløsningen i den korrekte koncentration. De fleste lokale biavlerforeninger (incl min egen) tilbyder faktisk, at man kan komme og hente den færdige blanding, til det antal bifamilier man har. Det vil jeg bestemt benytte mig af næste år.
Selve behandlingen tog et par minutter, alt incl. Bierne havde samlet sig i en klynge på de forreste tavler, og havde ikke det mindste lyst til at flyve, så jeg kunne sagtens have undværet bidragten.
Da oxalsyre er ætsende, foregik det dog med heldragten, handsker og beskyttelsesbriller for en sikkerheds skyld. Da jeg lavede blandingen havde jeg desuden støvmaske på (oxalsyre er et pulver i koncenteret form).

Så, nu er bierne klar til vinteren, og med mindre en storm vælter stadet, skal jeg først se til dem til februar/marts.

Biavlerens bekymringer

Jeg havde egentlig besluttet mig for at give bierne fred, til de skulle oxalsyre-behandles i november, men et par dage med godt vejr gjorde, at jeg fik lyst til at checke foderstanden. Det våde vejr havde gjort, at de havde gjort et pænt indhug på "lageret". Desværre så jeg også noget der gjorde, at jeg for en stund frygtede, at jeg igen havde mistet en dronning. På en af tavlerne så jeg noget, der lignede Pukkelyngel.

Det kan komme hvis dronningen ikke længere er frugtbar, eller hvis hun er gået til grunde. Hvis det sker, kan en arbejderbi begynde at lægge æg, men da hun er ubefrugtet, kan der kun komme droner ud af det. Det er (næsten) en start forfra situation, så humøret tog noget af det dyk.

Lidt vejledning fra mine bi-mentorer fik dog hurtigt smilet tilbage. Der er, med stor sandsynlig, tale om almindelig droneyngel, selv om det er lidt sent på sæsonen. Det passer også meget godt med, at jeg i går så et par fortumlede droner udenfor stadet. De er sandsynligvis blevet sat på porten af arbejderbierne, da de på nuværende tidspunkt er "dødvægt" (der er ikke brug for droner før igen til foråret, når de nye dronninger skal parres). Selv om jeg ikke så dronningen, så var der stadig masser af yngel i forskellige stadier, så jeg tror hun har det fint.

Der er ved at være mange bier i stadet, og det er noget mere besværligt at komme til tavlerne, både når de skal op og tilbage på plads. Denne gang lykkedes det at få dokumenteret, at jeg ikke længere anvender handsker. En myg kvitterede straks for tilliden ved at stikke mig på hånden, men bierne ville ikke. Eller rettere, de ville ikke i starten, men de nåede at blive sure, inden jeg var helt færdig med inspektionen. Pludselig var jeg meget interessant, og vagtbierne foretog styrtdyk mod mit ansigt. Så er et slør pludselig en god ting, men jeg bandede alligevel over, at jeg kun havde min bi-jakke på, og ikke heldragten. De havde nemlig nok ikke haft de store problemer med at stikke gennem mine bukser. Men, igen slap jeg, uden andet end et myggestik.

I dag fik bierne en portion sukkervand, 3 kg sukker i 2 liter vand. Så må vi se hvor længe det holder.

God foderstand hos bierne

Vejret var godt, så jeg kunne ikke dy mig for at tage et hurtigt kig til bierne. De har gjort kål på en hel spand ApiInvert (14 kg), så jeg var nysgerrig efter at se hvor meget de havde fået lagt på lager. Det så rigtig fint ud. Der var 4 tavler fulde med "honning" (eller rettere ApiInvert), så nu har de lidt at tære på når der ikke er mere at hente fra omegnens blomster. Der er god vægt i sådan en tavle fyldt med sukkervand/honning, så jeg forstår godt når folk siger, at et helt magasin med honningfyldte tavler kan være tungt at tumle med.

Der var også 4 tavler med yngel, både åben og forseglet. Bierne har hele tiden lagret honning i toppen af yngeltavlerne, og nu bugner de af oplagret føde.Dronningen havde det også fint, jeg så hende på den sidste tavle, som jeg undersøgte.

Jeg ser jævnligt de unge bier tage en orienteringsflyvning, hvor de flyver tæt på stadet, hele tiden vendt imod det. Det skulle være den måde de får landkending på, så de kan finde hjem igen, når de senere skal ud at fouragere.

Og ja, selv om der stadig ikke er billeder af det, så var det også denne gang uden handsker :-)

Biavl, nu uden handsker

Siden jeg fik bierne, har jeg iført mig heldragt og store gummihandsker med lange manchetter, hver gang jeg skulle se til dem. Da mine bier tilsyneladende er meget tålmodige, og ikke har den store lyst til at stikke, er jeg gradvis blevet en smule modigere. Fodring, som jeg siden starten af august har gjort 2-3 gange ugentligt, sker uden bidragt, og jeg kan sagtens stå ved siden af stadet i shorts, selv om bierne er godt i gang, så længe jeg ikke står lige i flyveretningen. Men, når stadet skal åbnes, har det været med heldragt, gummistøvler og handsker. Indtil i dag. Jeg har godt ville nå dertil, at jeg kunne håndtere bierne uden handsker, og da min ven Per (ham der gav mig bierne) sagde, at det jo også var en måde at få overstået det første bistik på, gav jeg det en chance.

Det blev ikke til noget bistik, men derimod en rigtig god oplevelse. Jeg tror aldrig, at jeg har håndteret rammerne så forsigtigt, som i dag. Bierne flyttede sig stille og roligt, når jeg tog fat i en ramme, og løftede den op. Og så er en ramme fuld af bier faktisk varm, noget man ikke kan mærke med handsker på. Jeg havde meget bedre føling med rammer og bier uden handsker, så jeg forstår godt de avlere, som siger, at det faktisk kan give færre bistik at droppe handskerne. Jeg har desværre ingen billeder, da den faste fotograf (Fruen) var travlt optaget ved komposten.

Jeg lægger ikke handskerne helt på hylden, jeg kan sagtens forestille mig situationer hvor det er rart at være helt dækket (fx hvis der skal fjernes dronningeceller eller tages honning fra). Men, til de almindelige inspektioner vil jeg prøve uden handsker igen næste gang.

Og hvordan har så bierne det? Jo tak, fint. Der er to tavler godt fyldt med honning og sukkervand, og 4 med yngel i forskellige stadier. Der var mindre forseglet yngel end sidst, men også langt flere bier i stadet. Jeg så larver i alle aldre/stadier, og tror faktisk også jeg så nogle æg. Dronningen hilste jeg også på, hun havde det fint. Jeg sluttede af med at give bierne ca 3 liter ApiInvert, og så er det ellers planen, at de, udover fodringer, først skal forstyrres igen til november, hvor der skal oxalsyrebehandles mod Varroa. Jeg har droppet myresyrebehandlingen her i august, efter råd fra flere sider. Problemet er, at det kan gå ud over dronningen, og da jeg kun har den ene familie, ville en ny død dronning være en mindre katastrofe. Når jeg skal myresyrebehandle næste år, bliver det med krämerplader. Nassenheiderfordamperen, som fulgte med begyndersættet, er simpelthen for besværlig at arbejde med.

Midlertidigt Sure Bier

Det var blevet tid til det ugentlige kig til bierne, og i dag var jeg rigtig glad for min heldragt. Efter at jeg har sat et fodermagasin ovenpå stadet (magasinet) med ynglen, er det ikke længere muligt at have en dæksplade over tavlerne. Dækspladen er en plexiglas sag, med ventilationsrevner, som bierne ikke kan passere. Den sikrer, at bierne ikke bygger videre op i stadets låg (vildbyg), og giver biavleren god tid til at blæse røg ned i stadet, uden at bierne kan flyve op. Uden pladen skulle det foregå lidt hurtigere, noget bierne ikke virkede tilfredse med. Det kan også være fordi der var uindbudte gæster i stadet, jeg så to vagtbier slæbe afsted med en hveps, som undervejs blev stukket flere gange.

I stadet så tingene ud til at gå fint. Yngeltavlerne var næsten helt dækket med forseglede yngelceller, og jeg var så heldig at se en ny bi på vej ud af en af cellerne. Jeg fik hilst på Dronningen igen,  så kun få larver, og jeg kan stadig ikke se æg (stærkere kontaktlinser?). Dog skal jeg tilføje, at jeg ikke fik checket den sidste yngeltavle. Den har tidligere kun været sparsomt udbygget, men jeg kunne se fra oven, at der var godt gang i den. Jeg valgte dog at lade den sidste tavle sidde, da bierne på det tidspunkt var blevet endog meget sure på mig. Jeg må have klemt en bi med stadekniven tidligere i forløbet, for pludselig var der en mindre sværm af bier omkring den. Jeg konkluderede, at jeg havde set nok, lukkede stadet, priste min heldragt, og fortrak.

Det er i øvrigt sjovt at se, hvor hurtigt bierne falder til ro, efter at have været oppe på mærkerne. Ti minutter efter inspektionen, kunne jeg uden problemer stå ved siden af stadet i shorts og t-shirt, uden at bierne gad interessere sig for mig.

Bierne tager godt fra af foderet

Bierne har nu to gange, med nogle dages mellemrum fået en smule ApiInvert foder. Første gang jeg fodrede var der så meget aktivitet ved stadet, at jeg frygtede røveri (at bier fra andre stader kommer for at snuppe foderet). Derfor valgte jeg at lukke indflyvningsspalten, og kun lade en åbning på 2 cm være tilbage. På den måde kan selv en svagere bifamilie forsvare sig mod indtrængende bier. Jeg fandt også ud af, at det er en god idé at fodre sidst på dagen, når bierne er gået til ro. Det giver lidt mindre "tumult".

Bierne besøger stadig ivrigt havens blomster, her en tidsel, som fruen lod stå, for at se hvad den blev til. Det er bierne glade for. De besøger også hindbærbuskene flittigt, så jeg er spændt på at se, om det kan aflæses i dette års høst.

Biernes første foder og ingen honning til mig

Jeg var forbi Bihuset i går for at hente myre- og oxalsyre til varroabehandling, samt for at købe noget foder til bierne. Jeg havde egentlig bestemt mig til at give dem foderdej (Apifonda), så jeg stadig kunne høste honning i år, men Heino hos Bihuset rådede mig til i stedet at give dem sukkervand af inverteret sukker (ApiInvert). Det skulle være guf for små bifamilier i voksealderen, og bedre end foderdej. Jeg var stadig i tvivl, så jeg købte begge dele. Hjemme igen valgte jeg dog at lade bierne beholde den smule honning, som de havde samlet, og fodre med ApiInvert. Til dette formål havde jeg indkøbt et fodermagasin, som sættes ovenpå det magasin bifamilien bor i. Det er den hvide klods, der ses på billedet nedenfor.

 Heino rådede til, at jeg kun gav en lille smule foder ad gangen. Det skulle få dronningen til at tro, at der stadig var godt træk (mulighed for at finde nektar og pollen), og stimulere hende til at lave mere yngel. Jeg håber at det virker, og at jeg har en stor bifamilie, når de senere på året skal indvintres. Her dagen efter, kan jeg konstatere at bierne tager godt fra af foderet, og nok skal have en slat mere i dag. Desværre har myrerne også fundet foderet, og jeg ved ikke rigtig hvordan jeg holder dem ude. 

Mht varroabehandling rådede Heino mig til at myresyrebehandle, selv om familien er lille. Det stemmer fint overens med hvad andre biavlere + bøgerne fortæller - at der er lige så mange meninger om biavl, som der er biavlere. Så i sidste ende er valget op til en selv. For at være på den sikre side, vælger jeg derfor at myresyrebehandle medio august.

Ynglen vokser

I går inspicerede jeg stadet, for at se efter æg og yngel. Æggene er mit øje nok ikke "indstillet" til at kunne se endnu, men jeg så masser af åben yngel, og forseglede yngelceller, så dronningen gør sit arbejde. Mere håndgribeligt, så fylder ynglen nu 4, mod tidligere 3 tavler.

Indenfor de nærmeste dage skal jeg til at fodre bierne. Der er godt nok stadig masser af blomster i haven, og bierne besøger dem flittigt, men hvis jeg vil sikre optimale betingelser for familien, og stimulere dronningen til at lægge flere æg, skal der fodres nu. Hvis jeg fodrer med sukkervand, kan jeg ikke senere i august tage honning fra (da de lagrer sukkervandet sammen med honningen). Derfor er der nok ingen vej udenom et besøg hos Heino i Bihuset, hvor jeg kan få noget foderdej. Foderdej er et fast sukkerfoder, som bierne ikke kan lagre sammen med honningen, og derfor kan jeg fodre med det, uden at ødelægge mulighederne for en eventuel honninghøst.

Når jeg er hos Heino, skal jeg også have købt myresyre og oxalsyre til varroabehandling. Varroa er en mide, som lever på honningbier. Den er kommet til fra Asien, hvor den lokale honningbi Apis cerana godt kan sameksistere med varroamiden. Den europæiske honningbi, Apis mellifera, har ikke samme tolerance overfor varroa, og man risikerer at bifamilien går til grunde, hvis der ikke behandles.

Danmarks biavlerforening har lavet en udemærket folder om Varroabehandling, som kan downloades her. I korte træk går behandlingen ud på, at man lader myresyre fordampe inde i stadet i juli-august, og i oktober-november (nogen siger november-december), drypper oxalsyre ned i tavlegaderne. Det kan lyde drastisk med et sådant syrebad, men der er tale om organiske syrer, som naturligt findes i honningen, og som ikke skader bierne. I udlandet anvendes der visse steder pesticider mod varroamiderne, men det giver resistens, og i øvrigt giftrester i honning og vokstavler. Udover syrebehandling, anbefales det også at anvende en speciel dronetavle, hvor man i maj og juni løbende fjerner droneyngel. Da jeg først fik bierne i juli, har jeg ingen erfaringer med dette, så læs selv mere i folderen.

Dronningen lever og har det godt

I dag er det en uge siden at jeg i hast måtte tilføre en ny dronning til mit enlige bistade, så nu var det tid til en inspektion. Jeg har haft en god fornemmelse mht den nye dronning. Bierne har været aktive i haven, slet ikke så passive og rådvilde som det var, da hun manglede. Alligevel var jeg lidt spændt. Heldigvis fandt jeg dronningen præcist hvor jeg regnede med, på den midterste yngeltavle (det er hende med den hvide klat maling på ryggen).

Jeg blev faktisk så begejstret for at se hende, at jeg rent glemte at se efter æg og larver på tavlen, men mon ikke det er ok? Bierne var i øvrigt også godt på vej til at fylde en tavle med honning.

Den æske hun kom I, ser sådan ud, og var åbenbart stadig meget interessant. Den var i hvert tilfælde fyldt af bier, da jeg tog den ud. 

Og sådan sad den mellem rammerne, da jeg satte hende ind. Bemærk tændstikken, som holder rammen oppe.

Bierne nyder solen

Efter en del dage med regn har bierne travlt, når solen endelig er fremme. Selv om vi, sikkert på grund af bivenlig beplantning (bl.a. Honningurt), har haft både humle-og honningbier i haven før, er sidstnævnte nu klart i flertal. Lyset var udemærket, så jeg snuppede et par billeder af mine bier.

Jeg kan naturligvis ikke være 100% sikker på, at der rent faktisk er tale om en af mine :-). Men, det er i hvert tilfælde en Buckfast, og der var mange af dem. Du kan se et par flere billeder på min Flickr-side.

Der er i det hele taget et godt liv af insekter i haven. Svirrefluer i massevis, som skulle holde bladlus nede, humlebier og jordbier, som hjælper til med bestøvning, og hvepse som påtager sig rollen som oprydder og ådselsæder. Endnu er hvepsene fredelige nok, men senere på sommeren, når deres bo bryder sammen (kun dronningen overvintre) bliver de som bekendt lidt trælse. De skulle også kunne finde på at røve bistader for honning, hvis familien er svag, så jeg krydser fingre for at mine vagtbier kan give dem bank, når den tid kommer.

 I morgen er det en uge side jeg tilsatte den nye dronning, så jeg skal snart have et kig til bierne igen. Hvis jeg kan få fruen til at  agere fotograf, kommer der nye billeder.

Biavler!

Dette, første, blogindlæg er skrevet lidt på bagkant, da jeg først senere fik idéen om at blogge om biavl. Jeg beklager derfor, at det er lidt langt :-)

Jeg har i flere år tænkt på at få bier, blive biavler på hobbyplan. Det er længe blevet ved tanken, enten var tiden knap, eller tanken om hvor meget der skulle investeres i grej udskyd beslutningen “til senere”. Det har nok også spillet ind, at det virkede en smule farligt, og var bier nu så fredelige, som folk påstod? For en måneds tid siden fik jeg så, lidt tilfældigt, mulighed for at inspicere et bistade, sammen med en erfaren biavler. Det gik op for mig hvor rolige bier faktisk kunne være, hvor sikker jeg følte mig i en bidragt, og hvor hyggeligt, næsten meditativt, det kunne være at se på bier.

Det var startskuddet, nu skulle det være. Jeg fik bestilt en begynderpakke med stade, dragt og det hele fik en aftale med en af mine barndomsvenner, som tilfældigvis er biavler, om at han kunne levere en lille aflæggerfamilie. Derefter var den sidste store hurdle at finde et egnet sted i haven, hvor det første stade kunne stå. Ikke nogen let opgave, men det lykkedes at finde en solrig plet i et staudebed, hvor vi kunne rydde en lille plet.Med alt dette på plads, var jeg klar til at modtage bierne, de ankom sent om aftenen den 7. juli, i et enkelt magasin.

Jeg gav bierne nogle dages ro, inden jeg iførte mig bidragten for første gang, tændte røgpusteren, og begav mig ud på min første stadeinspektion. Med begynderens naivitet syntes jeg alt så fint ud, men da jeg aflagde rapport, kunne Per hurtigt fortælle at noget var galt. Et par billeder, taget dagen efter bekræftede det - bierne var begyndt at bygge dronningeceller. Det gør de kun hvis de vil sværme pga. manglende plads (ikke akuelt), eller hvis dronningen var død. Vi konkluderede at hun måtte være død under transporten.

Valget stod nu mellem at lade bierne selv lave en ny dronning, eller at tiføre en ny. Da jeg vil være sikker på at dronningen (og dermed hele familien) har de rette egenskaber, valgte jeg at få en ny dronning. Det lyder sværere end det er - de kan nemlig leveres med posten. Så, nogle dage senere ankom et arrigt summende brev fra Bakkegårdens Biavl, med 1 stk friparret Buckfast-dronning, og 5-6 følgebier. På dette tidspunkt synes jeg nok, at jeg lidt hurtigt blev kastet ud i de mere udfordrende operationer indenfor biavl, men det viste sig at være ret nemt. Bl.a fordi dronninger leveres i deres eget plastæske, designet til sikker introduktion af nye dronninger. Nedenfor er en kort beskrivelse over hvordan det (kan) gøres:

1. Åbn stadet og fjern alle dronningeceller. Faktisk det sværeste, da de fleste af bierne var i stadet, og det derfor var svært at se for dem
2. Læg dækspladen på stadet, og placer æsken med dronningen ovenpå. Luk stadet. Vent et par timer. Nu har bierne i stadet mulighed for at vænne sig lidt til dronningens duft.
3. Åbn stadet igen, læg æsken med dronningen ovenpå tavlerne, og se hvordan bierne reagerer. Her var de heldigvis bare interesserede, så alt var godt. Hvis de havde været aggressive, skulle pkt 2 have været gentaget
4. Fjern tappen på æsken, så dronningen kan komme ud (bare rolig, der er en god klump foder i vejen, som hun og stadets bier skal spise sig igennem, før hun er fr). Sænk æsken ned mellem to yngeltavler, og hold den på plads med en tændstik. Luk stadet og vent mindst en uge.

Dette bringer os up to date, om et par dage kan jeg inspicere stadet igen, håber alt går som det skal.